Vær med når vi skyder det nye år igang til vores årlige Nytårskur. Emnet for nytårskuren er “Identitet som en vedvarende konkurrencefordel”, og til at belyse dette emne har vi inviteret 4 inspirerende talere.

Program

17.00 – Ankomst og champagne
17.45 – Velkommen og introduktion til dagens emne – Anne-Mette Højland, CEO, IDna Group
18.00 – Søren Steffensen, CEO, Irma
18.20 – Camilla Blicher, Senior Category Director, Arla
18.40 – Jacob Mortensen, CEO, YouSee
19.00 – Anders Nikolaisen, Direktør, Jensens Bøfhus
19.15 – Netværk, mad og champagne.

Talere

Søren Steffensen, CEO i Irma – En identitet med en stærk visuel arv
Irma er for mange et love-brand, så meget at de i 2018 blev kåret som Danmarks mest anbefalede virksomhed. Hvad betyder det egentlig at have en identitet med så stærke ikoner som Irma-pigen? Og hvordan fastholder man den position samtidig med at man implementerer ny strategi der medfører butikslukninger og en opdatering af Irma som vi kender det?

Camilla Blicher, Senior Category Director i Arla – Identitet på tværs af markeder
Hvordan bygger man identitet og brand på tværs af kategorier og markeder? Arla er et brand som både repræsenterer produkter og en global virksomhed. Men hvordan arbejder man med en bred positionering globalt, som samtidig skal give mening lokalt? Og hvad skal der til, på de markeder hvor den generiske kommunikation ikke løser opgaven alene?

Jacob Mortensen, CEO i YouSee
YouSee står overfor en spændende udfordring i både at flytte et brands identitet og position i takt med at markedsvilkårene ændrer sig – og samtidig respektere den historie YouSee er en del af. Det skal ske i et brand, som både skal have en stærk selvstændig identitet, men som også differentierer sig ved at kuratere indhold og tjenester fra fremmede brands.

Anders Nikolaisen, Direktør i Jensens Bøfhus
Jensens Bøfhus har været gennem en række omvæltninger – senest et skift i ejerkredsen samt udskiftning af ledelsen. Den nye direktør, Anders Nikolaisen, har skabt solide resultater i Vivaldi-kæden og er nu blevet håndplukket af bestyrelsesformand Jesper Rosener. Anders vil dele sine tanker om hvordan han ser vejen frem, ved at kigge tilbage på de iboende grundværdier i Jensen Bøfhus-brandet.

Praktisk info

Dato og tid: 17. januar 2019 kl. 17-20
Sted: Nikolaj Kunsthal, Nikolaj Plads 10, 1067København K.
Gæst: Som altid er du velkommen til at invitere en gæst med. 

Nytårskur 2019 – Tilmelding

Ved tilmelding accepterer jeg at IDna Group opbevarer mine kontaktinformationer, så jeg kan modtage reminder m.m. i forbindelse med eventet.