Konkurrencen om den kulturelle forbrugers opmærksomhed er stærkt stigende, og kulturelle institutioner er i dag i skarp konkurrence med et bredt udbud af oplevelsesorienterede attraktioner. Kun få har en trofast og loyal besøgsskare og det er ikke længere nok fx at have god kunst på væggene. Nutidens kulturforbrugere vil også have madoplevelser, shopping m.m. – en totaloplevelse. Derfor kæmper flere og flere kulturinstitutioner for at retfærdiggøre deres eksistens overfor både ejere, politikere, fonde og forbrugere.

På dette morgenmøde søger vi svar på spørgsmål som: Hvordan kan man som kulturinstitution differentiere sig i markedet? Hvilken rolle spiller identitet egentlig for museer, gallerier, spillesteder, festivaller og lign.? Og hvad er betydningen af de forskellige spillere ift. funding i disse tider?

For at belyse disse spørgsmål har vi inviteret Lisbeth Lund, museumsdirektør på J.F. Willumsens Museum og Michael Bjørn Nellemann fra Det Obelske Familiefond til, sammen med vores direktør Anne-Mette Højland, at dele deres indsigt og erfaringer med at skabe og arbejde med kulturelle identiteter

Hvornår: Torsdag d. 23. maj kl. 9-10.30.
Hvor: IDna Group, Store Kirkestræde 1, 1. sal, 1073 København.

Deltagelse er gratis.

Indlægsholdere

Lisbeth Lund – J.F. Willumsens Museum
J.F. Willumsens Museum har netop været igennem en omfattende strategi-, identitets- og brandingproces, hvilket har resulteret i udviklingen af ny strategi, og ny visuel identitet som pt. er under udarbejdelse. Særligt for dette projekt er, at ejeren af museet, Frederikssund Kommune, har været dybt involveret i processen, hvilket bl.a. har resulteret i, at museets betydning for kommunen er blevet forstærket og synliggjort.

Michael Bjørn Nellemann – Det Obelske Familiefond
Med en erfaring fra den Danske ambassade i Paris som Kultur- og presseråd, som Hofchef for H.K.H. Prins Henrik, som museumsdirektør på Nivaagaards Malerisamling og nu som direktør i Det Obelske Familiefond har Michael Bjørn Nellemann en solid erfaring og indsigt i samspillet mellem kulturelle institutioner, fonde og ejere.

Anne-Mette Højland – IDna Group
IDna Group har efterhånden en bred erfaring med at skabe og arbejde med kulturelle identiteter – både strategisk og visuelt. Vi har bl.a. arbejdet med Teater Republique, Nørrebro Teater, Teaterbilletter, J.F. Willumsens Museum, Nikolaj Kunsthal, Cathrine Raben Davidsen and Nicoline Liv Andersen.

Tilmelding er lukket til dette event


Har du spørgsmål?

Ved eventuelle spørgsmål omkring morgenmødet, kontakt venligst:
Charlotte Steentoft
Tlf. 2618 4137
E-mail: cs@idnagroup.com